title
Betingelser for tilmelding til BLs kurser og arrangementer
Følgende gælder for tilmelding til BLs kurser og arrangementer:
Brugerprofil
Du skal have eller oprette en personlig profil med en unik emailadresse.
Det er en forudsætning for tilmelding til det enkelte arrangement med betaling, at du har aftale om deltagelsen med den organisation, som skal betale.
Ved oprettelse skal du oprette en ’ansættelse’ hos den administration eller boligorganisation, hvor du er enten valgt eller ansat. Listen over ansættelsessteder indeholder følgende:
- Alle BLs medlemsorganisationer
- Alle danske kommuner
- Helhedsplaner
- En række øvrige organisationer og virksomheder, der før har haft ansatte på BLs arrangementer.
Kan du ikke finde din organisation ved oprettelse, rettes henvendelse til kursus@bl.dk eller til BL’s kursusafdeling på tlf. 3376 2000.
Tilmelding
Tilmelding til kurserne sker efter først-til-mølle princippet.
Til nogle kurser og uddannelser for ansatte skal du udover tilmelding også udfylde et spørgeskema om blandt andet anciennitet og arbejdsområde. Spørgeskemaet bliver brugt til at sikre det faglige niveau, samtidig med at det indgår i forberedelsen af de enkelte kurser og uddannelser. Du vil få spørgeskemaet fremsendt i en mail, når vi bekræfter modtagelsen af din tilmelding.
Kursusbekræftelse og andet materiale sendes på den mail der anvendes ved tilmelding.
Tilmeldingsfrist
Fristen for tilmelding er typisk senest 1 måned før kursets start. Fristen er sat af hensyn til aftalerne med de kursussteder, som vi benytter.
Optaget
Det vil fremgå ved kursustilmeldingen, om der er ledige pladser på det ønskede kursus. Hvis du ønsker det, kan du blive optaget på en venteliste til kurset. I tilfælde af afmeldinger vil pladsen blive tilbudt eventuelle personer på ventelisten efter rækkefølge.
Hvis der er tale om en uddannelse med optagelseskrav, vil vi efter en vurdering af din ansøgning be- eller afkræfte din deltagelse i uddannelsen.
Deltagelse uden overnatning
Udgangspunktet er, at internatkurser er med overnatning, men på nogle kurser for valgte er det muligt at deltage uden overnatning. Kontakt en kursussekretær på 3376 2000, hvis du ønsker at undersøge muligheden for at deltage på et internatkursus uden overnatning.
Afmelding
Afmelding skal ske senest 1 måned før kursets start. Hvis du afmelder senere, vil BL forsøge at afsætte pladsen, såfremt der er venteliste. Lykkes det ikke at afsætte pladsen, skal du betale fuld kursuspris.
Aflysning eller udsættelse
Ved aflysning eller udsættelse af et kursus, vil BL omgående give besked til de tilmeldte.
Betaling
Der skal ikke betales ved tilmelding. BL udsender faktura for din deltagelse op mod kursusstart.
Priser
Priserne på BL's kurser er delvist omkostningsbestemte, og de reguleres derfor ved starten af et nyt år med en sats, der forventes at svare til den generelle pris- og lønudvikling.
Pris for eksterne (ikke BL-medlemmer)
Ikke-medlemmer er velkomne på vores kurser, uddannelser, temadage og øvrige kursusudbud. Tilmeldte blandt vores medlemmer har dog fortrinsret i tildelingen af pladser. I forbindelse med fakturering af kurserne mv. til eksterne (ikke BL-medlemmer) tillægges prisen 25 %.
Handicapvenlige kursuslokaler
Vi bestræber os på at vælge kursussteder, der er handicapvenlige. Vi anbefaler dog, at du kontakter kursusstedet, hvis du har særlige ønsker til lokalerne eller forplejningen, eller hvis du ønsker at reservere et værelse, der er handicapvenligt.